Et billede af, hvad vi bør træne mest i selvforsvarsøjemed kan vi godt bruge lidt statistik på, selvom Mark Twain sikkert har ret i sin formulering og holdning til statistik set med manges øjne.

Nedenstående er baseret på de seneste rapporter fra kriminalteknisk råd, som du finder link til i bunden af indlægget.

 

Det er naturligvis bedst at undgå en situation, hvor en diskussion eller konflikt går fra at være på ord til at bruge vold. Der er dog desværre situationer, hvor voldspersonen enten allerede har besluttet sig for, at dette skal ende med vold eller hvor noget eskalerer så hurtigt, at ingen når at tænke sig om før de første slag falder. Så nu er vi kommet til den situation, hvor man skal forsvare sig.

Her træder træningen i selvforsvar ind. For både at udnytte træningstiden bedst muligt og være mest muligt forberedt vil det være smartest at træne forsvar mod de angreb, som der er størst sandsynlighed for, man kommer ud for.

 

Der er ca. 1,3% af danskerne, der i 2020 angav, at de havde været ude for vold. Det er faldet en smule over de sidste fem år fra 1,7%. Hertil skal lægges ca. 0,3% af kvinderne, altså ca. 0,15% af hele befolkningen, som har været udsat for voldtægt eller forsøg herpå. Ganske få mænd angiver at have oplevet voldtægt.
Langt de fleste overlever et overfald. I både 2018 og 2019 var der ca. 40 dødsfald efter overfald.

Mænd bliver oftest overfaldet i byen eller det offentlige rum og kvinder mest hjemme. Det gør ligeledes, at hvor det for mænd er mest i forvejen ukendte overfaldspersoner, er det for kvinders vedkommende ofte en partner eller anden kendt person, der er voldspersonen. Det er unge mennesker (15 – 24 år), der oftest bliver overfaldet uanset køn.
I 9 ud af 10 tilfælde er det en mand, der er overfaldsperson. De fleste overfald sker om natten mellem 1 og 6 med flest tilfælde natten efter fredag og lørdag og i Københavnsområdet. De fleste skader er overfladiske læsioner, hvor der ikke er sket gennembrud af huden.

 

Her kommer sammenfatning af statistikken. Spring ned til konklusionen, hvis du ikke er til statistik 😊

Ca. 80% af volden i Danmark er stump vold. Det vil sige ”Slag og stød med stumpe genstande eller knytnæver samt fald og skud”. Det er ud af den vold, der har medført et skadestuebesøg i 2018. Og ro på, skud er meget sjældent. 29 personer blev behandlet for skudsår i 2018 = ca. 0,29% af alle skader.
Angreb med slag og stød med genstande og næverne står således for langt det meste vold. Placeringen af skader viser at mænd oftest bliver skadet i hovedregionen og kvinder oftest på arme og hænder.

Forvridning af lemmer eller muskler er den næststørste overfaldsform med ca. 9% af typerne. Skarp vold (brug af kniv, glasskår, el.lign.), kvælning og ”andet” dækker de sidste ca. 10%. Kvinder oplever en lidt større andel af vridskader og kvælning end mænd.

 

Resultatet af volden er oftest blå mærker eller hudafskrabninger, hvor der således ikke er sket brud på huden med ca. 42% af alle skader. Andelen af åbne sår er 16% og brækkede knogler 8%. ”Ikke registrerede” eller ”ukendt” udgør ca. 20%.
Andelen af hjernerystelser hvor hovedcomputeren (sorry for the pun), således har fået et gok udgør 4%.
Kvinder har en større andel af overfladiske læsioner end mænd, hvor mænd så har flere åbne sår eller brud på knogler.
Dette stemmer meget godt overens med overfaldstyperne, da slag og stød netop er årsag til blå mærker, hudafskrabninger eller hjernerystelsen.

 

Som tidligere skrevet har mænd oftest skader i hovedet, hvor kvinder har en større andel på arme og hænder med dog stadig en stor andel i hovedet også. Over- og underkrop får ca. 15% af skaderne. 29% af skaderne er ikke angivet med et specifikt område på kroppen.

 

Konklusion.

80% af selvforsvarstræningen kan med stort udbytte fokuseres på forsvar mod slag eller stød med genstand eller knytnæver mod hovedregionen.

Det skal ikke udelukke al anden træning, men det er denne type overfald, der oftest ses.

 

Hvis man vil undgå at blive overfaldet, så er det for mænds vedkommende en god idé at undgå København i nattetimerne efter fredag og lørdag. For kvinder er det mere speget, da de skal undgå deres hjem eller arbejdsplads uden, at der er en særlig tidsramme for overfald og voldtægt.

 

 

Kilder:

https://dkr.dk/media/7357/vold-i-danmark-2018_skadestue.pdf

https://dkr.dk/Media/637590125192901689/Offerunders%c3%b8gelse%202005-2020.%20Hovedtal.pdf

https://dkr.dk/vold-og-voldtaegt/fakta-om-vold

https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/tal-og-analyser/analyser-og-rapporter/doedsaarsager

Det skal stå klart, at der er mørketal i forhold til de ovenstående statistikker. Ikke alle overfald anmeldes eller har et offer på skadestuen. Det har mange årsager, hvor nogen desværre nok har rod i kendskabet mellem offer og overfaldsperson(-mand). I forhold til at fastlægge de mest forekommende overfaldstyper, er det dog en temmelig solid basis, der er til stede.

Der er også en forskel mellem udviklingen i de seneste år i antal skadestuebesøg (faldende) og politianmeldelser og sigtelser (begge stigende, dog i forskellig grad). Dette er der en formodning om skyldes ændringer i praksis for erstatning, som har foranlediget flere anmeldelser uden at f.eks. sigtelser er steget i samme takt.

 

 

God fornøjelse. Vi ses på måtten.

Simon

 

 

• Indlægget står helt for min egen regning.
• Du er velkommen til at kommentere herunder, hvis der er noget, du er enig eller uenig i.
• Jeg forbeholder mig retten til at slette opslag, der ikke overholder god tone eller er irrelevante. Jeg sletter ikke opslag bare fordi skribenten er uenig med mig!