Det samme gælder for selve fremvisningen af en given teknik. Her er det også en god idé at fremvise langsomt og med mere fokus på udførelsens korrekthed end på hastigheden. Underviseren skal være sikker på, at eleverne kan følge med i, hvad det er, der vises. En for hurtig fremvisning vil blot gøre, at ingen har fattet, hvad det var, der blev fremvist og dermed er undervisningstiden spildt.

Du har sikkert oplevet den instruktør, som foreviser noget en gang eller to i fuld fart og så vender sig mod sine elever og glædestrålende siger, at ”Sådan skal det gøres. Sæt i værk”. Hvorefter nogen få af eleverne går i gang med træningen og resten enten står og kigger eller forsøger med noget, der oftest ikke på det fjerneste ligner det instruktøren viste.

Det så sikkert meget flot ud, da der blev forevist, men det er en måde at instruere på, som især for nybegyndere eller med helt nye teknikker, ikke ligefrem er den metode, der giver mest udbytte for de fleste elever.

Det skal så ligeledes stå klart, at teknikken også skal vises i fuld hastighed, så eleverne også har en idé om, hvordan det til slut skal udføres. den der kun foreviser i langsom gengivelse risikerer, at alle opfatter, at det så er den endelige form.

Som det sikkert er de fleste bekendt, har vi forskellige måder at lære på. Nogen har brug for at se noget, andre skal høre det forklaret, andre igen prøve det selv og så igen få det forevist efter at have fundet nogen af udfordringerne. Jeg har også set nogen stå og direkte forsøge at følge med i bevægelserne, når jeg har instrueret. Det skal man som instruktør tage hensyn til, hvis man ønsker det bedste resultat for sin undervisning. Man kan oftest hurtigt danne sig en opfattelse af, hvordan den enkelte har nemmest ved at opfatte undervisningen og rette sig ind derefter.

Det gør undervisning og især fjernundervisning endnu mere kompleks, da instruktøren har ringe mulighed for at få den øjeblikkelige tilbagemelding om, hvor godt det er lykkedes med at få eleverne til at opfatte sin undervisning. Selv om der er lyd og billede fra den enkelte elev tilbage til underviseren, vil det oftest være svært at kunne se nok af den enkeltes indsats til at kunne vurdere, om budskabet er blevet afsendt godt nok til at være opfattet på den anden side skærmen.

Jeg har med min bog om Jiu-Jitsu forsøgt at dække en del af disse måder at lære på, ved dels at have billeder (den visuelle del) og dels tekst beskrivelse (den forklarende del). Udgivelse som bog giver så den enkelte mulighed for at tage det i så langsomt eller hurtigt forløb, som den enkelte mener at kunne opfatte tingene i. Hvis det ikke lykkes i første omgang, så er der rig mulighed for at prøve igen 😊

Undervejs kom så ideen også med at optage og give adgang til video af teknikkerne. Jeg fandt dog, at det var svært på fornuftig vis at give undervisning via video. Der er for brugeren ikke muligheden for nemt at kunne springe frem og tilbage i den enkelte teknik og lige akkurat fokusere på et enkelt delelement. Forklaring kan ikke høres, hvis man afspiller videoen langsomt for at se detaljer, osv. Selve teknik udførelsen er ved normal udførelse en meget kort begivenhed. Selve forsvarsteknikken varer oftest blot ½ sekund. Det er ikke lang tid til at opfatte de delelementer, der indgår.

Den ovenfor nævnte interaktion og sikring af, at eleverne har opfattet instruktionen, er naturligvis slet ikke eksisterende. Der er tale om ren envejskommunikation.

Alligevel har jeg valgt at gøre videoer tilgængelig.

Alle teknikker udføres langsommere end normalt for dog at kompensere for nogen af de udfordringer, der er med denne form. Det gælder både i angreb og forsvar.

Jeg håber, at de kan være til nytte alligevel. Flere vil dukke op over tid.